Organisationsændring hos Paroc Danmark

08 apr 2020
Nye muligheder åbner sig.

Marianne Bossen, Paroc DanmarkMarianne Bossen, som hidtil har haft ansvar for akustik og pudsisolering, har takket ja til at overtage ansvaret som Account Manager for teknisk isolering for Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Marianne bibeholder sideløbende ansvaret for pudsisolering i ovennævnte geografiske områder og supporterer fortsat intern salg ved spidsbelastning.

"Området inden for teknisk isolering er bestemt ikke noget nyt for Marianne, idet Marianne snart har 20 års jubilæum hos Paroc. Med Mariannes solide erfaring hos Paroc er jeg sikker på, at hun vil bestride den nye rolle med bravur", udtaler Country Manager Lasse Fröhlich.

Michael Klausen, Paroc 

Michael Klausen (ansv. for Jylland) og Michael Moesgaard (ansv. for Sjælland og øerne) dedikerer sig fremover udelukkende til segmenterne bygningsisolering og tagisolering, og vil således få frigivet tid til færre opgaver, hvilket er på linje med vores strategi om at nedbringe responstiden rettet mod kunderne. Bygningsisolering på Færøerne, Grønland og Island varetages hovedsageligt af Michael Klausen.

Intern salg hos Paroc Danmark udvides

Vi lytter til kunderne og anerkender vigtigheden af hurtig tilgængelighed og respons. I tillæg til ændringen i afdelingen for ekstern salg, har vi derfor udvidet afdelingen for intern salg ved at ansætte Line Kjær Iversen som Sales Coordinator. Line har erfaring med kundeservice og varetager således ordrer og div. øvrige opgaver. Vi hilser Line varmt velkommen og ønsker hende al held og lykke med jobbet.