Løsuld PAROC BLT 1 er ubrændbar stenuldsisolering, som er ideel til varmeisolering af loftsbjælkelag og skråtage både i forbindelse med nybyggeri og renovering. Den udfylder alle vinkler og kroge og slutter tæt omkring gennemføringer, ventilationsrør og skorsten. Arbejdet udføres af certificerede løsuldsentreprenører, som opfylder kravene iht. Parocs eget kvalitetssystem. Inden installationen skal der foretages en besigtigelse for at kontrollere, at forarbejdet er korrekt udført. Hvis dette er gjort, går selve installationen hurtigt.