Når du følger nedenstående råd, får du et godt arbejdsmiljø.
Brug beskyttelsesudstyr for at undgå hudirritation. Hold dit arbejdstøj adskilt fra andet tøj.
Bær beskyttelsesbriller, hvis dine øjne er følsomme over for støv. Dette er særligt vigtigt ved arbejde med isolering over hovedhøjde. Hvis du bruger kontaktlinser, bør du altid bære tætsiddende beskyttelsesbriller.
Anvend åndedrætsværn med støvfilter i klasse P2, hvis mængden af støv er betydelig (f.eks. ved installation af løsuldsisolering).


God udluftning på arbejdspladsen er en god måde at holde støvmængden nede på.

Rengøring skal udføres på en sådan måde, at støvspredning undgås. Anordninger til opsamling af mineraluldsspild skal være let tilgængelige. Forsøg altid at samle spildet op med det samme. Det letter rengøringen, og man undgår at flytte unødigt rundt på tingene.
Lokaler, hvor der håndteres mineraluld, skal rengøres ofte, gerne dagligt. I første omgang skal der støvsuges. Tørfejning og blæsning med trykluft er meget uhensigtsmæssigt, da støvet dermed hvirvles op og spredes.

For at undgå gener efter arbejdsdagens afslutning bør man vaske hele kroppen og skifte alt tøj. Der er forskellige opfattelser af, hvordan man bedst fjerner fibre fra huden. Nogle mener, at det bedst gøres med sæbe og vand, mens andre mener, at et brusebad med så koldt vand som muligt er det bedste.