Isoleringsløsninger til svagt hældende tage

Det bliver stadig vigtigere at vælge de rette materialer og de rette løsninger, når man skal skabe bæredygtige, energieffektive og brandsikre bygninger. Ikke mindst når det gælder tagisolering. Paroc tilbyder et bredt sortiment af isoleringsløsninger til svagt hældende tage – alle produkter er fremstillet af vores ubrændbare materiale PAROC Stenuld. Uanset typen af hældning bidrager taget som bygningsdel til en stor del af bygningens energieffektivitet – og varmetab. Et velisoleret tag mindsker varmetab, og der kræves mindre energi for at opvarme bygningen.

Løsninger til alle typer svagt hældende tage

Svagt hældende tage defineres ofte som tage med en hældning på op til 1:10. Paroc har et omfattende program af isoleringsprodukter af stenuld til brandsikker og energieffektiv isolering af svagt hældende tage. Valget står mellem en løsning, der består af plader alene eller af en kombination af plader og lameller. Valget afhænger først og fremmest af den ønskede U-værdi.

Ved mindre isoleringstykkelser kan der med fordel anvendes en traditionel løsning med plader. Metoden er gennemprøvet og fungerer godt. Den isoleringstykkelse, der kan opnås med plader, er dog begrænset, og ved store isoleringstykkelser er det hensigtsmæssigt at anvende en løsning med plader og lameller. Det reducerer lægningstiden, samtidig med at der opnås en trykfast løsning med lavere vægt. Øgede krav til energibesparelser og lavere U-værdier gør denne løsning attraktiv.

BrandsikkerUBRÆNDBAR PAROC Stenuld brænder ikke. Isoleringen kan modstå temperaturer over 1000 °C og bidrager til brandsikkerhed og bæredygtigt byggeri. PAROC Stenuld er klassificeret i Euroklasse A1, ikke-brændbart materiale.

 

 

 

Fugttæt FUGT- OG VANDAFVISENDE Fugtig isolering har dårligere isolerende egenskaber. PAROC Stenuld kan hverken absorbere eller opbevare fugt, men er vandafvisende og bevarer de samme gode isoleringsegenskaber i hele bygningens levetid.

 

 

 

EnergieffektivBEHOLDER FORM OG ISOLERINGSEVNE Sten er et uorganisk materiale, som hverken ældes, krymper eller ændrer form. Det samme gælder stenuld. PAROC Stenuld bevarer den samme gode varme- og brandisoleringsevne i hele bygningens levetid og bidrager til effektiv energibesparelse.

 

 

 

LydreducerendeLYDISOLERENDE Stenuldens fiberstruktur og densitet giver den udmærkede lyddæmpende egenskaber. PAROC Stenuld dæmper støj meget effektivt og bidrager til et behageligt indeklima.